De 7 workshops er fordelt i to lektioner. Den første del af workshoppen er fra 8.30 – 9.15 og den anden del af workshoppen er er fra kl. 10-10.45.
1. Lasercutter Workshop
Hjælp os med at dekorere vores værksted med flotte laserudskærende tegninger.
Tegninger som du DU HAR TEGNET.
Vi modtager løbene fotos, som I har tegnet med SORT TUSCH for at gøre det nemmere for os at
transformere dem til vektor filer, som vi kan skære ud og hænge på væggen.
Det bliver mega sjovt!!!
2. AR-kodning i Scratch
Augmentet reality teknologien fylder mere og mere i den digitale verden. Fra Pokémons til katteøre kan teknologien lægge et digitalt filter ned over den fysiske verden som kan manipuleres og interageres med. Lær at kode dit eget AR-spil i Scratch, hvor du bruger kroppen som kontroller via computerens webcam.
Praktisk: Scratch bruger samt en computer med webcam.
3. Science Quiz
Kom på besøg Odense Science Lab og test jeres viden om videnskab i en Science Quiz. Brug app’en, Kahoot for at deltage. Spørgsmål er multiple choice. De handler om astrofysik, videnskabens historie, kendte forskere og True or False. Du vil få en større viden om science og så er der selvfølgelig også en premie 🙂
Følge os på Tik Tok @Odensesciencelab
4. Intro til CoSpaces – Program til at lave 3D-verdener
Du vil på denne workshop få en introduktion til CoSpaces, hvor du kan bygge din egen 3D-verden. Denne 3D-verden er nem at ændre i, og du kan nemt animere folk og dyr, så de bevæger sig. Hvis du ikke har prøvet CoSpaces før, så er denne workshop for dig! Du vil blive hjulpet igennem, hvordan du logger på gennem Skoletube og starter med at skabe din verden, samt du vil lære tips og tricks til at skabe en spændende verden.
Når du er færdig med at lave din verden, vil du kunne opleve den i 3D, hvis du bruger din telefon eller har VR-briller.
Praktisk information: denne workshop kræver at din skole har SkoleTube, du skal have en computer, og det er nemmest at arbejde, hvis du har en mus.
5. Space Invaders
I denne workshop skal vi kode det legendariske computerspil Space Invaders i programmeringssproget JavaScript. Det er en workshop for dig, der allerede kender til blokprogrammering i Scratch og som har fået mod på mere kodning.
Det eneste der kræves for at deltage, er kendskab til Scratch, nysgerrighed og mod på at dykke ned i en verden af JavaScript, som er det programmeringssprog, Scratch er lavet i, og som dine kodeblokke bliver lavet om til, når du klikker på det grønne flag og starter dit program i Scratch.
Workshoppen er bygget op omkring en sjov lille opgave, hvor du bliver guidet godt igennem udfordringen med at kode Space Invaders. Du kan vælge at følge med og lave opgaven under workshoppen, eller du vælge at lave den bagefter. Du kan også vælge at lade være med at lave opgaven, og bare kigge på, når de to workshop arrangører, Jens og Annizette arbejder sig igennem den. Du bestemmer.
6. Videre i CoSpaces “Gys og gru”
Kom og kod med CoSpaces! I denne workshop skal vi få vores 3D verdener ud på bordet foran os. Skal der vrimle med edderkopper, kravle zombier op fra bordkanten, være skrigende hekse på vej til Sankt Hans eller kommer Døden listende og får dine nakkehår til at rejse sig?
Denne workshop er til dig, der kender til CoSpaces og ønsker at lære nye måder at bruge det på.
Inden workshoppen: Hent CoSpaces-appen til din telefon.
Praktisk information: Workshoppen foregår på en computer, og det er en stor fordel, hvis du har en computermus. Det er en forudsætning, at du har adgang til Skoletube. Det kan du spørge din lærer om.
7. Tegneworkshop i piskelapp
I workshoppen skal vi tegne i piskelapp, hvor man tegner i pixel og kan lave animationer. Vi skal snakke om karakter design og vi giver tips og tricks til at få jeres tegninger til at bevæge sig.
Vi glæder os til at se jer!